Hoffmann skal bygge hospitalsapotek og -vask ved Skejby.
MIDTJYLLAND: Region Midtjylland bygger nyt hospitalsapotek og hospitalsvaskeri ved Aarhus Universitetshospital, og det bliver entreprenørkoncernen Hoffmann A/S, der skal bygge det lige under 500 mio. kr. store byggeri, oplyser regionen.
De sidste ledige byggefelter ved forsyningsbyen på Aarhus Universitetshospital skal rumme et nyt sammenbygget fællesregionalt hospitalsapotek og vaskeri.
Hospitalsapoteket bliver fire etager højt (plus kælder). Vaskeriet bliver tre etager højt (plus kælder). De to bygninger bliver bundet sammen med Aarhus Universitetshospital af en forbindelsesgang.
To huse – ét byggeri
Prisen er beregnet til i alt 499.901 mio. kr., og det bliver Hoffmann-teamet, der i samarbejde med Kjaer & Richter, Nordic – Office of Architecture, Spangenberg & Madsen og VITA ingeniører, skal styre byggerierne i mål. De to byggerier bliver betragtet som ét samlet byggeprojekt i totalentreprise.
Regionsrådet har tidligere afsat en pulje på 20 mio. kr. til kvalitetsforbedringer i forbindelse med byggeriet. De penge indgår i byggesummen, hvor de målrettet skal bruges til at løfte fx. arbejdsmiljø med mere dagslys, øge forsyningssikkerheden med dobbelt elforsyning og støtte grøn tænkning med eksempelvis ladestandere til elbiler.
I marts 2020 blev det samlede projekt udbudt i en totalentreprise med forhandling. Otte tilbudsgivere ansøgte, og fire blev prækvalificeret til opgaven.
Efter prækvalificering og to forhandlingsrunder besluttede regionsrådet så i dag at tildele Hoffmann-teamet opgaven, fordi det samlet set har afgivet det bedste bud. I udbudskriterierne vægtede kvalitet 50 pct., kompetencer 30 pct. og prisen 20 pct.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.